En af de positive effekter ved lydhealing er, at nervesystemet beroliges. Der kommer ro på krop og sind.
Denne effekt mærkede jeg på min egen krop, da jeg i Indien for 6 år siden fik min første lydhealing. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig glemmer og jeg er meget taknemmelig over, at lydhealing fandt mig på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde brug for at geare helt ned og skifte retning, da jeg var meget stresset.
Nogle dage efter forlod jeg det projekt, som stressede mig, for at passe på mig selv og med mig i min kuffert havde jeg en smuk syngeskål, som jeg havde købt på et marked. Lydhealing blev hurtigt min store passion og jeg glædes over, at jeg nu på 4. år kan hjælpe mine medmennesker med at føle sig hele, mere centrerede og rolige.